Øvelse i produktionsfærdigheder, mundtlig - og skriftlig sprogproduktion, har været anset for vital i de fleste teorier om fremmedsprogslæring og i de fleste undervisningsmetoder. For udvikling af korrekthed og 'fluency' i tale og skrift er forskellige aktivitetstyper nødvendige. Man må skelne mellem fokus på hvordan man siger noget, fx aspekter af sprog og kultur, og fokus på hvad man siger, fx meningsfuld brug af sproget. Disse to fokuspunkter bidrager til såvel korrekthed som 'fluency'. Således må kræfter på at fremme korrekthed og 'fluency' betragtes som komplementære i en kommunikativt orienteret undervisning. Hvad angår skrivning bør indstillingen til fejl være skånsom i aktiviteter med fokus på hvad, der skrives ('what to write'). Det er vigtigt, at eleverne ved, hvilken aktivitetstype, de til enhver tid arbejder med  og ved, hvad der forventes af dem. På grund af den traditionelle fokusering på fejl i alle slags aktiviteter, er det nødvendigt at bruge noget energi på at få eleverne til at indvillige i at fokusere på mening og kommunikere frit uden frygt for at begå fejl i aktiviteter, hvor frembringelse af mening er det primære. Aktiviteter til opøvelse af mundtlig og skriftlig kompetence må rangeres fra aktiviteter med primær fokus på 'hvordan sige og skrive noget' ('how to say and write things') i den ene ende til aktiviteter med fokus på 'hvad, der siges og skrives' ('what to say and write') i den anden ende af skalaen. Eksempler på aktiviteter med fokus på 'how to write:

• Eksakt kopiering (afskrivning) af tekst, anvendes for det meste på elementære niveauer. Formålet er at rette opmærksomheden på retstavning og grammatik. På højere niveauer kan kopiering kombineres med andre aktivitetstyper, så som at bringe afsnit i rigtig rækkefølge.
• Diktat. Diktat er en aktivitet, som også kræver eksakt reproduktion. Men den involverer lytning i tillæg til skrivning og forbinder således talt sprog med skrevet sprog.
• Resume og genfortælling. Resumeer er normalt skrevet på basis af læsetekster. Med aktiviteten trænes evnen til at skelne mellem væsentlige og mindre væsentlige punkter. Genfortællinger, derimod, foretages normalt på basis af lyttetekster. Normalt er der intet krav om, at genfortællinger skal være kortere end originalteksten. Det må foretrækkes, at genfortællinger baseres på tekster med en klar 'story line'. 

Aktiviteter, med fokus på hvad man skriver, må have et klart formål, så som at informere andre om noget, udtrykke personlig mening etc. Eksempler på aktiviteter med fokus på 'what to write':

• Brevskrivning

• Beskrivelser

• Fortællinger

(kilde: 'Teaching a foreing language'p.p. 175-178 og p.p. 197-219, se litteraturoversigten)

Værdien af skrivning for udvikling af et højt niveau i de andre færdigheder bør ikke undervurderes. Studier har vist, at gode skribenter adskiller sig fra dårlige skribenter på forskellige måder. Først og fremmest læser gode skribenter, modsat dårlige skribenter, en masse. Skrivning er generelt en kompleks operation, derfor er procesorienteret skrivning vigtig. At arbejde procesorienteret vil i denne sammenhæng sige at fokusere på forskellige stadier af skriveprocessen. Termen 'procesorientering' er i andre sammenhænge at forstå som den indfaldsvinkel til sproglig læring, der ser denne som en proces gående fra input til output. Denne betragtningsmåde gør op med den outputfokuserede tilgang og plæderer for forståelige input ud fra den opfattelse, at  man nødvendigvis må have forstået et givent fænomen, inden man sættes til at producere samme. Den såkaldte fokuserede inputorienterede metode er forankret i psykolingvistikken og tager dermed højde for sprogindlærerens kognitive forarbejdningskapacitet på et givent tidspunkt. Læs evt. abstractet til mit speciale, som bærer titlen 'Oparbejdelse af den skriftlige kompetence i tysk på folkeskoleniveau anskuet i et inputorienteret og differentieret perspektiv. Abstractet til mit speciale kan læses her.

Det er åbenbart, at tekstbehandlingsprogrammer har haft indflydelse på skrivepædagogikken i disse år, såvel som brugen af Internettet som et middel til kommunikation har. Stephen Marcus, en specialist i brugen af teknologi i skriveaktiviteter, påstår, at processkrivningen først virkelig blev realiserbar med udviklingen af tekstbehandlingsprogrammer (kilde: 'Second Language Teaching & Learning' kap. 10, se litteraturoversigten).

Copyright ã 2004 by Birgitte Nielsen

[op]

Software: Markin,(et retteprogram, der kan bruges til alle sprog, men det vil næppe være relevant i begyndersprog), Paradigm (Online Writing Assistent, kun engelsksproget version, kan også downloades: Paradigm-download, Sentence Sense (online textbook in basic writing, kun engelsksproget version), Wordpilot (Word Pilot is a writers helper, kun engelsksproget version), WritingDen

[op]

Litteratur: Frederiksen, Pernille: Retteprocedurer og procesorienteret skrivepædagogik.  Caudery,Tim: E-mail og e-mailsprog.

[op]