"Uden grammatik kan vi udtrykke meget lidt, men uden et ordforråd kan vi slet ikke udtrykke noget" (citatet stammer fra den kendte engelske forsker i andetsprogstilegnelse, David Wilkins).

Inden for fremmedsprogsforskningen har interessen de senere år været stigende med hensyn til de faktorer, der knytter sig til udvikling af sprogindlæreres leksikalske kompetence.

På trods af denne forskningsmæssige udvikling og på trods af den vitale rolle man som underviser og sprogbruger oplever, at ordforrådet spiller, foregår der sjældent en direkte, systematisk undervisning heri. Måske skyldes dette, at vi nærmest går ud fra, at ordforrådet i tilstrækkelig grad kommer af sig selv ved kontakt med sproget.

Kendskab til gloser er den tydeligst identificerbare underkomponent for evnen til at læse, og derfor er et manglende ordforrådskendskab den største hindring for effektiv læsning. Der er foretaget mange studier for at finde ud af, hvordan folk lagrer ord i deres hukommelse, deres 'mentale leksikon'. I følge Paivos 'dual coding theory' er vi i besiddelse af to adskilte, indbyrdes uafhængige arbejdshukommelser - en verbal og en visuel hukommelse, hvilket vil sige, at der eksisterer to forskellige kognitive systemer til forarbejdning af henholdsvis verbale og nonverbale informationer. Når indlæreren både udvælger verbale og nonverbale informationer og gemmer disse i korttidshukommelsen, kan det føre til udvikling af referentielle forbindelser mellem disse informationer. Hvis informationerne og forbindelsen mellem dem optages i langtidshukommelsen, er der således etableret to tilgange til disse, der jo er gemt i hvert sit system. I følge Mayers 'generative theory of multimedia' må det forventes, at ord, der er kodet på to måder, verbalt og nonverbalt, er nemmere at huske, end de ord, der kun er kodet verbalt. Hvad angår forholdet imellem lyd og gloseindlæring er der på baggrund af eksisterende forskningsresultater intet belæg for, at en glose indlæres bedre, fordi man hører udtalen af den (Tripp/Roby 1994; Chun/Plass 1997).

Gloselister og glosekartotek:

Glosers sværhedsgrad varierer, derfor læres nogle hurtigere end andre. Ved udadslære "overindlærer" man et stigende antal allerede indlærte gloser. Det vil være mere hensigtsmæssigt at bruge tid på gloser, som endnu ikke er tilegnede. Det er velkendt, at rækkefølgen, gloserne optræder i på en gloseliste, somme tider kan hjælpe sprogindlærerne til bedre at kunne huske dem i selve træningssituationen, uden at det smitter af på brugen uden for træningssituationen (listeeffekt). I forhold til arbejdet med ordlister har glosekartoteket den fordel, at det er fleksibelt, der let kan flyttes rundt på gloserne, de kan emneopdeles osv. Glosekartoteket omfatter fire grundlæggende komponenter:

-         udvælgelse af gloser

-         indskrivning af gloserne på fremmedsproget

-         glosernes oversættelse til modersmålet

-         glosetræning

Det er videnskabeligt bevist, at indskrivning af gloser bevirker, at gloserne huskes bedre. Man husker bedre og bedre for hver gentagelse, specielt hvis intervallerne mellem gentagelserne gradvist øges. Tidsintervallernes betydning er vigtigere for lagring i langtidshukommelsen end antallet af gentagelser. Der findes nogle få computerstøttede glosetræningsprogrammer, der bygger på intervalmetoden, men de fleste har den ulempe, at brugeren ikke selv kan indskrive gloser (Ambjørn, Lone 2001).

Copyright ã 2001 by Birgitte Nielsen

[op]

Software: 'Wordtester' ("If you want to learn languages, this program is for you. You can build your own vocabulary files, or try the sample files which are included. It's easy to use, and is a great tool for learning new vocabulary fast....A must for students"),  'Vocabulary training' (Prædefinerede Wortschatzübungen med forskellige sprogkombinationer, men ikke da/ty og ty/da. Men under 'Entwickeln Sie Ihre eigene Prüfung' kan man selv udfærdige ordforrådsøvelser på de sprog, man ønsker), 'Drill Assistent' (Gloser kan indskrives og trænes på forskellige måder. "You don't have to ask someone else to test your ready knowledge. DrillAssistant can do this work for you now, and much more efficient! Your study becomes more pleasant and leads to better scores", Aquia Tutorial (her kan man bl.a. fremstille interaktive ordforrådsøvelser (fx 'Hangman'. Programmet er ikke længere gratis, men koster 49 $ om året. Der er 30 dages gratis prøvetid), Hot Potatoes (et værktøj, hvormed man kan fremstille diverse interaktive opgaver), gtPlus (Et elektronisk glosekartotek, ikke on-line), Vokabeln.Net (et online glosetræningsprogram). Mein DEUTSCHLERN.NET (Her er der bl.a. mulighed for at indskrive gloser i 'Mein Vokabelheft'. Det er gratis at benytte sitet; men man skal tilmelde sig og tildele sig et brugernavn og en adgangskode).

[op]

Litteratur: Henriksen, Birgit:  Hvordan husker man ord?. Henriksen, Birgit: Hvad vil det sige at kunne et ord?. Wagner, Gudrun: Indlæring af ordforråd i tyskundervisningen. Chun & Plass: 'Effects of multimedia annotations on vocabulary acquisition' .The modern Language Journal, 80/ii (1996). Ambjørn, Lone: 'Det elektroniske glosekartotek'. I: Fransk Nyt. 2000, 226, pp. 64-69. Ambjørn, Lone: 'Proces, selvlæring og differentiering i oparbejdelsen af den leksikalske kompetence'. I: Netforelæsning, IT-Vest. 2001, pp. 1-13.

[op]