LÆRERDEL

IT og lytning

Litteratur

Prioriteringen af lyttefærdighed som værende essentiel for sprogtilegnelsen nyder almindelig konsensus inden for sprogundervisningen i dag (Nunan, se litteraturoversigten; Brett,). Oxford (1993, her: efter Brett 1997 p.39) omtaler lyttefærdighed som den måske mest grundlæggende sprogfærdighed. 


Der er kun foretaget få studier af multimediers effekt på udvikling af lyttefærdigheder, og disse med divergerende resultater til følge. Brett (1997) sandsynliggør, at der ved brug af multimedieteknologi kan opnås en mere effektiv udvikling af lyttefærdighed, end der kan med anvendelse af lydbånd og video. I en senere undersøgelse fremhæver Brett betydningen af umiddelbar online-feedback som havende positiv indflydelse på indlærerens lytteforståelse. Online-feedback hjælper indlærerne med at korrigere tolkningen af informationerne og gør dem således i stand til løbende at følge deres egen forståelse af lytteteksten.


Inden for fremmedsprogsforskningen taler man i dag om forståelsesorienteret sprogundervisning til fremme af sprogtilegnelsen. Krashen  er fortaler for, at forståelige input er en vigtig faktor i fremmedsprogstilegnelse. Ud over den øgede opfattelse af, at lyttefærdighed er en vigtig sprogfærdighed i sig selv, anses lyttetekster som værende af vital betydning som input til fremmedsprogstilegnelsen. I modsætning til Krashen, der mener, at sprogindlærere ubevidst kan bemærke sproglige fænomener i input, taler Schmidt (1990) og Ellis (1990, 1997) om bevidstgørelse af sproglige fænomener i input. I følge hypotesen sker ved inputforarbejdning en konvertering af input til "intake", hvilket er en første forudsætning for at indlæring kan finde sted.


Copyright ã 2001 by Birgitte Nielsen

[op]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Litteratur: Brett, Paul 'A comperative study of the effects of the use of multimedia on listening comprehension', 1997. System. Vol. 25, nr. 1 pp. 39-53. Brett, Paul (1998):  The rationale for the usefulness of multimedia for language learning, Network, 1 (1), pp. 11-16. ISSN 1507-0085

[op]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hit Counter