Indtil for relativ kort tid siden har fokus ofte været på betjening af "isenkram" - hvad kan det? Og hvordan gør man? - og ikke så meget på hvorfor og hvordan integrere IT i undervisningen. Fokus er nu ved at skifte, og oftere og oftere gøres fra forskellig side opmærksom på læringsaspektet. I artiklen 'IT kortlægges - Minister vil finde ud af, hvordan IT bruges i undervisningen', i medlemsbladet 'Folkeskolen' nr. 16-17, 2001 står at læse, at undervisningsministeren understreger, at målet ikke kun er formel integration af IT i alle dele af skolens arbejde, men også at understøtte den enkeltes læring.

I 'IT og nye læreprocesser' siger Steen Larsen, at netop IT er som en trojansk hest, fordi "indeni ligger kimen til helt nye læreprocesser". Denne opfattelse er helt i overensstemmelse med, hvad der i publikationen 'Informationsteknologi i folkeskolen' siges om integration af IT, nemlig at "Integrationen af IT i folkeskolen vil få afsmittende virkning på måden at arbejde, tænke, analysere problemer og finde løsninger. En udmøntning af IT kan derfor virke som en katalysator, som igangsætter af de nødvendige og nyskabende læringsprocesser i folkeskolen, som forudsat i folkeskoleloven". Når man inddrager IT i undervisningen er det vigtigt, at dette sker for at facilitere læringen og ikke blot sker af hensyn til et formelt krav om integrering. Brug af computere i undevisningen  skal være et middel og ikke et mål i sig selv. Det gælder om at udnytte det potentiale, IT rummer, i læringen.  

Fra psykologien ved man, at vi alle biologisk set er udstyret med en lyst til at "erobre" verden, al læring er derfor som udgangspunkt lystbetonet. Læring er en forholdsvis ny term. Nogen opfatter muligvis dette, samt begreber som 'ansvar for egen læring' og 'at lære at lære', for modeord - af nogen kaldet 'hurraord'. 'Læring' bruges dels om resultatet af de læreprocesser, der finder sted hos den enkelte, om selve de læreprocesser, der finder sted, om de samspilsprocesser, der finder sted mellem individet og dets materielle og sociale omgivelser, der direkte eller indirekte er forudsætninger for de indre læreprocesser - og endelig, fejlagtigt, bruges ordet også synonymt med ordet 'undervisning' (Illeris 1999, se litteraturoversigt) . At hævde at undervisning er lig med læring, er det samme som at sige, at læreren kan overføre sin viden til eleverne. Det er den form for pædagogik, Steen Larsen kalder "tankpasserpædagogik" - altså, at man kan påfylde andre viden. Som Steen Larsen og læringsteoretikerne siger, kan man i virkeligheden ikke lære nogen noget, men man kan lægge undervisningen således til rette, at nogen kan lære sig noget. IT skal ikke alene integreres i skolens fag af hensyn til opfyldelsen af loven, men fordi den, anvendt rigtigt, kan facilitere læreprocesserne og give eleverne mulighed for at tage medansvar for egen læring. 

Copyright ã 2001 by Birgitte Nielsen

[op]

Litteratur: Computer-Assisted Language Learning: An Introduction. Informationsteknologi i undervisningen .Technology and Second Language Teaching . Internet i sprogundervisningen, Steen, Larsen 'IT og nye læreprocesser' 1998. Eget forlag, Brett, Paul 'The rationale for the usefulness of multimedia for language learning' 1998. Network 1 (1) pp. 11-16, Plass, Jan 'Fremdsprachen Lehren und Lernen' 1999. Gunter Narr Verlag Tübingen.

[op]