LÆRERDEL

edb

Faktisk står der intet i folkeskoleloven om integrering af IT, men om integrering af edb. I sin artikel 'Det mest misforståede begreb' harcelerer skolekonsulent i Ballerup Kommune, Jacob Jacobsen over sammenblandingen af de to begreber og skriver, at stærke kræfter er ved at tage metodefriheden fra os. "De stærke kræfter er hele det kor af folk, som indfører følgende matematiske tolkning: edb-integration lig med brug af undervisningsprogrammer."  


Hans artikel er et svar på, hvad lærerstuderende Tina Isen i artiklen 'Læring frem for isenkram' siger om læring og computerprogrammer. Tina Isen mener, der mangler en IT-pædagogisk dimension, der sikrer, at integrationen af IT kommer til at handle om læring. Hun siger, at lærerne mangler redskaber til at kunne vurdere de elektroniske undervisningsmaterialer, og at brugen derfor alt for ofte bliver tilfældig og uden refleksion. 


Førnævnte Johan Jacobsen skriver i NETopNU, på baggrund af EU-kommissæren for uddannelse,Vivian Redings udtalelse: "Computere er en hjælp i undervisningen", at: "Det er en politisk påstand - et ønske eller håb - som er gentaget så ofte, at det fremstår som en fastslået kendsgerning. Men det er det ikke. Jeg har beskæftiget mig med IT i undervisningen i 20 år, og jeg kan ikke skrive under på påstanden". 


At Jacob Jacobsen har beskæftiget sig med IT i undervisningen i 20 år er sagen ganske uvedkommende, dette er ingen kvalifikation i sig selv for at kunne hævde, at elektronisk undervisningsmateriale ikke er en hjælp i undervisningen. Det kommer som ved al anden form for undervisningsmateriale an på dets beskaffenhed. Edb er også undervisningsprogrammer. Hvis der imidlertid er tale om undervisningsprogrammer, der, med Steen Larsens ord , blot er oldgamle og forældede øvebøger scannet ind i computeren og tilsat lidt interaktivitet og ligegyldigt gejl ('IT og nye læreprocesser'), ja - så skal man selvfølgelig ikke bruge disse! IT's muligheder for at understøtte læreprocesserne må bero på forskning.


 

Copyright ã 2001 by Birgitte Nielsen

[op]

 

 

 

Hit Counter